17
Apr

Aften med indhold

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Egebæksvang Kirke, Strandvejen 336D, 3060 Espergærde
Beskrivelse
Forfatteren Charlotte Rørth taler om"Vi skal ikke tie om oplevelser" ”Over halvdelen af os har på et tidspunkt i vores liv en oplevelse, vi selv kalder religiøs, åndelig eller spirituel. Det er en del af vores virkelighed, som vi skal tale mere om,” fastslår Charlotte Rørth. Hun er journalist og forfatter til flere bøger, heriblandt bestselleren, "Jeg mødte Jesus”, udgivet i seks lande og sendt som serie på DR samt opfølgeren ”Vi mødte Jesus”. I den er interview med andre, der har haft oplevelser, samt både danske, norske og andre internationale forskere og samfundsdebattører. Forskere kloden over har fundet frem til, at det slet ikke er usædvanligt, hvad der skete for hende i 2009. Hun var hverken søgende eller spirituelt interesseret, da hun pludselig fik et syn, hvor Jesus stod og talte til hende i 20 minutter. “Det var et helt overvældende forløb, hvor jeg kom i kontakt med mange mennesker og miljøer, jeg ellers ikke kendte til. Og jeg fik så meget støtte fra både min familie og venner til at lære at leve med den voldsomme forandring i mit liv,” husker Charlotte Rørth. To gange mødte hun Jesus og havde derudover en lang række andre spirituelle oplevelser, hun aldrig før havde hørt om. Og netop tavsheden om dem er det, hun ønsker at bryde med. Vel mødt i Egebæksvang Kirke. "Aftener med indhold" er en foredragsrække i et samarbejde mellem Egebæksvang, Stehns og Mørdrup sogne.