19
Maj

Stille- og meditationsgudstjeneste

Tidspunkt
kl. 17:00
Præst
Liza Riis Lange
Adresse
Egå Kirke, Egå Mosevej 1, 8250 Egå
Beskrivelse
Egå Kirke og Egå Sognegård Stillegudstjenester & samtaler om livet Tirsdag d. 10. marts og tirsdag d. 19. maj kl. 17.00 i Egå Kirke Velkommen til to eftermiddage med mening, når vi igen bydes indenfor til stillegudstjeneste og samtale om livet. Vi mødes i kirken kl. 17, hvor vi lytter til stille musik, gode ord og får en pause fra hverdagens mange gøremål. Efter gudstjenesten kl. ca. 17.30 mødes vi i sognegården og taler med hinanden om det, der rører sig i livet. Hver samtale har et tema, som sættes i gang af sognepræst Liza Riis Lange. Undervejs lærer vi hinanden bedre at kende og hygger os med en kop kaffe. TEMA: FÆLLESSKAB   Tirsdag d. 10. marts kl. 17.30 i Egå Sognegård (kl. 17.00 i Egå Kirke) Denne eftermiddag taler vi med hinanden om fællesskabets betydning.   Om hvad det kan når det bærer, forbinder og giver plads, men også om hvad det ikke kan, når det ekskluderer og lader nogen stå udenfor.   Vi undersøger fællesskabets muligheder og begrænsninger sammen med nysgerrighed, ærlighed og respekt for, at fællesskab ser forskelligt ud for os hver især. TEMA: NATUR   Tirsdag d. 19. maj kl. 17.30 i Egå Sognegård (kl. 17.00 i Egå Kirke) Lyset er vendt tilbage. Bøgen er sprunget ud og fuglene er vendt tilbage. Denne eftermiddag skal vi tale med hinanden om naturens betydning for os.   For nogle er naturen et sted at gå hen for at finde ro eller bevægelse. For andre er naturen mere noget man nyder på afstand.   Naturen kan være både et frirum og noget, der kalder på eftertanke. Den kan give velbefindende, men også rejse spørgsmål om menneskers måde at bruge naturen på.   Hvad betyder naturen for os i vores hverdag, vores humør og vores måde at leve på? Alle er velkomne. Vi glæder os til at se dig. Ved Liza Riis Lange, Lasse V. Kobbersmed og Martha Fyrstenborg Nyby