25
Jun

Stillegudstjeneste og samtale om livet: LYKKE

Tidspunkt
kl. 17:00 - 19:00
Præst
Liza Riis Lange
Adresse
Egå Kirke, Egå Mosevej 1, 8250 Egå
Beskrivelse
Vi mødes i Egå Kirke Velkommen til en stemningsfuld eftermiddag i Egå Kirke onsdag d. 25. juni kl. 17.00, hvor vi inviterer til stillegudstjeneste og samtale om livet. Vi begynder i kirken med stille musik, gode ord og et pusterum fra hverdagens travlhed. Her får vi mulighed for fordybelse og ro, før vi bevæger os videre til sognegården, hvor vi taler sammen om det, der rører sig i livet. Denne gang er temaet LYKKE. Vi danskere beskrives ofte som nogle af de lykkeligste i verden kun overgået af Finland men hvordan stemmer det overens med, at mange samtidig oplever mistrivsel? Er lykken under pres i vores tid? Samtalen sættes i gang af sognepræst Liza Riis Lange, hvorefter ordet er frit. Vi deler erfaringer, tanker og perspektiver med hinanden og undervejs hygger vi os med en kop kaffe. Tidligere har vi talt om temaer som GLÆDE, TAKNEMMELIGHED og HÅB emner, der betyder noget både personligt og i fællesskabet. Vi glæder os til endnu en meningsfuld eftermiddag i godt selskab. Alle er velkommen. Vi glæder os til at se dig! Ved Liza Riis Lange og Martha Fyrstenborg