10
Okt

Højtlæsning i fællesskab

Tidspunkt
kl. 16:30 - 17:30
Sted
Sognegården
Beskrivelse
Har du lyst til at få et litterært pusterum sammen med andre – uden at skulle andet end at komme og sætte dig godt til rette? Så kan du fra efteråret komme til fælles højtlæsning i sognegården hver anden mandag eftermiddag fra 16:30-17:30 – første gang mandag d. 29. august. En tekst – oftest en novelle eller et digt – deles rundt og læses højt med pauser undervejs, der giver plads til undren, refleksioner og eftertanke. På den måde skabes et rum for egen og fælles fordybelse. Det kræver ingen forkundskaber eller forberedelse at være med, og du kan også nøjes med at lytte. Der er ingen tilmelding, du kan komme, som du vil – én gang eller hver gang. For læsegruppen står Sara Nørholm, der er uddannet læseguide fra Læseforeningen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til Sara: sara.noerholm@gmail.com/ 61 30 68 96. Vel mødt!