07
Mar

Hymns from Nineveh (SOLO)

Tidspunkt
kl. 21:00 - 22:00
Adresse
Dyssegårdskirken, Dyssegårdsvej 19, 2900 Hellerup
Beskrivelse
Hymns from Nineveh (solo) i Gentoftenatten Kom helt tæt på en af Danmarks bedste sangere og sangskrivere, når Jonas H. Petersen, mennesket bag Hymns from Nineveh, spiller solo i GentofteNatten. Det er dagen efter bandets udsolgte koncert i DRs koncertsal. Kunstneren bærer en inderlig stemme som reflekterer sårbarhed og refleksion. Hans instrumentbeherskelse sætter rammerne for, at man som lytter kan dykke dybt ned i teksterne. De nyeste danske sange er skrevet under en længerevarende sygemelding med depression sidste år – sange, der lyser af tro og håb. Du kan med andre ord forvente sange af høj kaliber og nærvær af den gåsehudsfremkaldende slags, når Jonas H. Petersen optræder solo. Intimkoncert i Dyssegårdskirken fredag den 7. marts kl. 21.00. Entre 100 kr. Siden debutalbummet i 2011, som blev kåret til Årets Album i GAFFA, har Jonas H. Petersen begejstret anmeldere og vundet et voksende publikums hjerter. Først markerede han sig med sine fire albums med engelsksprogede hymner og store P3-hits som Anywhere with You og A Kid on the Beach. Da han i 2020 skiftede til at skrive på modersmålet med corona-nedlukningsalbummet Sindets Asyl og senere helårsjulealbummet Julekassen, viste Petersen, at han også behersker det danske sprog som få andre med sine sensible, eksistentielle popsange som Stop Loss, Kastanjer og Stråle-Tåre-Dråbe.