09
Maj

Gudstjeneste - Kr. Himmelfart - med kirkekaffe

Tidspunkt
kl. 09:30
Præst
Tine Zinck Damgaard
Adresse
Dall Kirke, Dallvej 72, 9230 Svenstrup J
Beskrivelse
Fra Kristi Himmelfart til pinse. ”Gå ud,” siger Jesus. Hvis nogen sagde det til mig under middagen, var jeg nok først blevet forskrækket og så for nærmet: Gå ud! Men Jesus siger altså til sine disciple, mens de sidder til bords, at de skal gå ud – med evangelietKristi Himmelfart gør det stort for vore øjne - dét, der skete i påsken. Flasher det på hele væggen, eksponerer det på himlen, og planter det med små bitte rødder på hele jor den, som spirer selv i sand og finder vej til os alle. Gud ses bedst, når vi ser op – lægger nakken tilbage, for der, hvor vi føler os små, kan vi få øje på det store – det som ikke lader sig gribe, men som kan gribe os. ”Gå ud,” sagde Jesus, ”og fortæl det glædelige evangelium: ”Himlen er fuld af Guds godhed, og himlen er den yderste horisont for alt liv.” Gud vidste godt, at det var en opgave for disciplene dengang og vi i dag vil have brug for hjælp til, men disciplene fik at vide, at de skulle begynde, når de ”var blevet iført kraften fra det høje” – altså Helligånden. Kristi Himmelfartsdag peger altså ikke ud i det tomme intet, men ind i vores nære verden og hverdag. Der er dér, vi skal leve, og det er der, vi skal træde opstandelsesspor med Åndens hjælp. Og selvom det måske lyder højtravende og svært at forstå, så skal vi ikke forfalde til at bruge vore kræfter på at afdække alle livets mysterier eller lege herre over verden. For virkeligheden rækker langt ud over, hvad vi kan fatte. Vi skal bruge vore kræfter på hinanden, på kærligheden, på tilgivelsen af hinanden, selv om det er svært – på omsorgen, på at være i øjenhøjde der, hvor vi ser hinanden og værner om det, vi ser.