04
Sep
Koncert med Det Danske Drengekor
Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:00Adresse
Christianskirken,
Ringgade 102,
6400 Sønderborg
Beskrivelse
Christianskirken får besøg af Det Danske Drengekor, som opfører koncertværket Imod Daggry – en stemningsfuld musikalsk oplevelse, hvor den danske sangskat møder nye klange og udtryk. Ved koncerten kan publikum opleve korets sangere i alderen 9-14 år i et anderledes koncertformat, hvor velkendte danske sange flettes sammen med elektroniske lydflader, klaver og kontrabas. Musikken bevæger sig mellem mørke og lys, mens melodier og klange glider over i hinanden og skaber et sammenhængende musikalsk forløb. Værket er skabt af komponistduoen LÖVHOLM, der består af korets chefdirigent Emil Ritter og kontrabassisten Tomas Raae. De medvirker selv ved koncerten på henholdsvis klaver og kontrabas. Korets sangere optræder både samlet og som solister undervejs. Om Det Danske Drengekor Det Danske Drengekors Koncertkor består af drenge i alderen 9-14 år. Koret arbejder ud fra værdierne samvær, nærvær og selvværd og forener høj musikalsk kvalitet med et stærkt fællesskab. Koret optræder i mange forskellige sammenhænge – fra kirkekoncerter og koncertsale til tv-programmer og operaforestillinger på Det Kongelige Teater. Gennem mere end 40 år har korets sangere medvirket som børnekor ved operaopsætninger, og hvert år giver koret koncerter både i Danmark og i udlandet. Koncerten i Christianskirken er en del af korets turné i 2026, som blandt andet bringer Imod Daggry til Nordjylland, Norge, Sverige og Sønderjylland. Alle er hjerteligt velkomne til en aften med stærke stemmer, danske sange og musikalske fortællinger i nye klæder.