19
Maj

Sangaften med Rasmus Skov Borring

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:30
Adresse
Christianskirken, Ringgade 102, 6400 Sønderborg
Beskrivelse
Sangaften med Rasmus Skov Borring – 19. maj kl. 19.00 i Christianskirken Kom og syng med, når Christianskirken inviterer til en stemningsfuld sangaften med Rasmus Skov Borring mandag den 19. maj kl. 19.00. Aftenen byder på både fællessang og fortælling. Rasmus Skov Borring præsenterer velkendte og nyere sange fra Højskolesangbogen og deler sine betragtninger om Danmarks levende, syngende folkekultur. Publikum får også et indblik i hans værkstedsarbejde med at komponere nye fællessange – bl.a. fra samarbejdet med den afdøde digter Jens Rosendal, som han arbejdede sammen med gennem syv år. Rasmus Skov Borring (f. 1981) er pianist, komponist og foredragsholder. Han er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet og har udgivet flere album med klavermusik. Han er desuden forfatter til den anmelderroste bog Er der steder hvor sandheden synger. I 2019 modtog han N.F.S. Grundtvigs Pris og blev i 2022 nomineret til hovedprisen ved Artbeat Prisen for sit arbejde med at formidle fællessangstraditionen – både i Danmark og internationalt. Han står blandt andet bag sangen Gi’ os lyset tilbage, som er optaget i Højskolesangbogen sammen med flere af hans øvrige sange. Se mere på: www.rasmusskovborring.dk Alle er hjerteligt velkomne til en inspirerende og nærværende sangaften i Christianskirken.