29
Apr
Foredrag om Efter livet
Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00Sted
Sognegården, Chr. X's Alle 122, LyngbyBeskrivelse
Foredrag med cand.mag i retorik Frederik Lindhardt Denne aften tager vi hul på en foredragsrække om efterlivet. Rane Willerslev og Frederik Lindhardt har sammen skrevet bogen ”Efter Livet”, hvor de dykker ned i alt det, vi som mennesker ved om ”efterlivet”. De har talt med præsten, erindringsforskeren, kunstneren, psykologen og tech-eksperten og har samlet en lang række perspektiver på efterlivet. De har også skuet mod fortiden og fjerne kulturer for at samle et overblik over vores forståelse og opfattelse af efterlivet. I bogen tager Rane og Frederik dig med på en rejse gennem forskellige perspektiver på, hvad et muligt liv efter døden kunne indebære. Undersøgelsen åbner op for dybe refleksioner om livets essens og stiller det centrale spørgsmål: Kan vi finde mening i det uvisse? Denne aften vil sognepræst Anita Brændsgaard Linné i samtale med Frederik Lindhardt udforske det ukendte og stille spørgsmål til døden, som de fleste af os næsten ikke tør stille. Forvent en aften fyldt med underholdning, dyb indsigt og en spændende debat, der kan ændre dit syn på livet – og måske endda give det mere dybde før døden, og være med til at udvide horisonterne for, hvad livet og efterlivet kan rumme!