12
Apr
Håbets broderi
Tidspunkt
kl. 13:00 - 15:00Adresse
Christianskirken,
Christian X´s Allé 120,
2800 Kongens Lyngby
Beskrivelse
Workshop med Følsomt Broderi Håbets broderitour Vær med til at brodere håbet frem på workshop med Kris Jensen i Christianskirken. Med ensomhed, ufred i verden, mistrivsel blandt børn og unge, prepping og klimakrise og mange andre tunge emner hængende over vores hoveder, har vi brug for håb – og derfor tager Kris sit følsomme broderi med rundt i kirker til ”Håbets broderitour”. I Kris’ følsomme tekstunivers kan du lære at brodere din egen tekst i frihåndsbroderi. Samtidig bliver du en del af et broderende fællesskab, hvor der både er plads til samtale og stilhed. Sognepræst Anita Brændsgaard Linné og Kris sætter rammen og der vil være højtlæsning undervejs og en refleksionsøvelse, så du finder ud af, hvad du skal brodere ned. Vi slutter med en lille forfriskning i Sognegården, hvor der også bliver mulighed for at forsætte broderiet en times tid. Du behøver ikke kunne brodere i forvejen, det lærer du. Der følger materialer med, som du også kan tage med hjem bagefter og fortsætte (hånd)arbejdet. Denne workshop er en del af Følsomt Broderis kirketour i 2026, hvor temaet er HÅB. Læs mere om Kris på foelsomtbroderi.dk eller @ foelsomt_broderi på Instagram. Tilmelding via hjemmesiden senest 10. april. Pris kr. 75,00 inkl. broderiramme, stof, nål, tråd og forfriskning. Betaling ved tilmelding på MobilePay eller på kirkekontoret.