20
Aug

SYNG SAMMEN

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00
Adresse
Christianskirken, Christiansvej 4, 7000 Fredericia
Beskrivelse
I årets sensommer inviterer Christianskirken til Syng Sammen – aften torsdag den 20. august. Sangene den første time af aftenen vælges af Martin Djursaa. Til daglig er han musik- og filosofilærer på Fredericia Gymnasium. I sin fritid har han været fast tilknyttet Reformert kirke i Fredericia som organist i en længere årrække og er nu fastansat i Hvejsel/Ilved sogn ved Jelling. Som musiklærer har Martin bl.a. komponeret musikken til 3 musicals til gymnasiet: ”Gunlaug ormstunge saga” i 2003, ”Dracula” i 2015 og senest ”Grand circus of life and death” i 2023. Til sangaftenen skal vi, ud over mere kendte sange, prøve kræfter med to helt nye salmer forfattet af præsten Anne Kobberø og med melodi af Martin Djursaa. Anne Kobberø kommer også til sangaftenen og vil fortælle lidt om de to salmer. Organist Hans Esbjerg vil akkompagnere på flyglet og hjælpe, når de nye melodier skal læres. Fredericia Y´s Men’s Club sælger kaffe og hjemmebag i pausen, og overskuddet går til klubbens velgørende arbejde i Fredericia Kommune. Aftenen begynder kl. 19 og slutter kl. 21. Der er gratis entré, og der kan lånes højskolesangbøger i kirken.