19
Maj
I Sang v. Jacob Anderskov × Aarhus Sinfonietta & Kor
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00Adresse
Christianskirken,
Christiansvej 4,
7000 Fredericia
Beskrivelse
I et samarbejde mellem Århus Sinfonietta, jazzmusiker Jacob Anderskov, Sangkraft Kolding og netværksspillestedet TRIO, præsenteres ”I sang”. Projektet forvandler Højskolesangbogens kendte univers til et musikalsk oplevelsesrum, hvor jazzmusikere møder klassiske instrumenter og fællessang. Det bliver en helt særlig, publikumsinddragende koncert, hvor man både kan nyde samspillet mellem jazzmusikere og klassiske musikere fra øverste skuffe, men også synge med på kendte sange som ’Danmark, nu blunder den lyse nat’ og ‘Se, det summer af sol over engen’ i selskab med Christianskirkens Drenge- & Mandskor, samt Snoghøjkoret. Pianist og komponist Jacob Anderskov udgav i februar 2024 albummet ”I sang”, hvor otte højskolesange blev fortolket af et ensemble med klaver, trommer, sang, trompet og tuba. Allerede i juni samme år udviklede værket sig til Aarhus Jazz Festival, hvor sangene fik yderligere farvespil i samarbejdet med fem klassiske musikere fra Århus Sinfonietta. Koncerten blev en stor succes – derfor fortsatte samarbejdet mellem Anderskov og Århus Sinfonietta. (Som et andet nyligt udspring af den samme proces, udgiver Anderskov i 2026 også albummet “Vinterstemmer”, en livekoncert med et deltagende publikum i en række vintersange). Koncerten bliver en totaloplevelse, der indfanger publikum i Højskolesangenes helt særlige fællesskabsunivers. Entré: 100 kr. Billetter købes i døren. Børn og studerende gratis adgang. Arrangeret i samarbejde med TRIO og Sangkraft Kolding. Dørene åbner 19.00.