10
Okt
Syng sammen
Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00Adresse
Christianskirken,
Christiansvej 4,
7000 Fredericia
Beskrivelse
I ugen før efterårsferien inviterer Christianskirken i Fredericia til fællessang for dem, som har lyst til at bruge et par timer i selskab med højskolesangbogen. Denne måned får vi besøg af Søren Ballegaard, der er dirigent for Fredericia Postorkester og er meget aktiv i den danske livemusik scene. Desuden er han en flittig jazz-saxofon youtuber. Søren Ballegaard begyndte at spille klaver som 5-årig, og siden har musikken været hans faste følgesvend. Da han var 18, blev klaveret skiftet ud med saxofonen, og ikke længe efter blev han optaget på konservatoriet i Haag i Holland. Studierne fortsatte ved Rotterdam konservatorium, hvor Søren Ballegaard opnåede en Masters-grad, samtidig med at han begyndte at opbygge en professionel karriere indenfor musik. Han spiller mange typer musik - jazz, pop, rock, funk – men navnlig jazz, og han har medvirket på flere musikudgivelser, som solist eller bandmedlem. Den 10. oktober sidder organist Hans Esbjerg klar ved flygelet, og der er gode chancer for, at Søren Ballegaard tager sin saxofon med. Fredericia Y´s Men sælger kaffe og hjemmebag i pausen, og overskuddet går til klubbens velgørende arbejde i Fredericia Kommune. Efter pausen er det deltagerne, der bestemmer, hvad der skal synges. Aftenen begynder kl. 19 og slutter kl. 21. Der er gratis entré, og der kan lånes højskolesangbøger i kirken.