02
Dec

Julekoncert med Tønderkoret

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Burkal Kirke, Burkal Kirkevej 2, 6372 Bylderup-Bov
Beskrivelse
Julekoncerten vil byde på et varieret program af udenlandske og danske salmer og sange. Fremført af Tønderkoret der er et blandet kor på 25 medlemmer, som de sidste par år har sunget under ledelse af den dygtige pianist/korleder Diana Bojanic. Korets dirigent Diana Bojanic
Diana Bojanic er uddannet kandidat/master i klassisk klaver fra det Jyske Musikkonservatorium og Det kongelige Musikkonservatorium i Madrid. Hun er desuden uddannet organist. Diana beskæftiger sig med solooptræden, akkompagnement og kammermusik. Desuden er hun aktiv indenfor diverse genrer som jazz, tango og samtidsmusik. Hun har spillet koncerter i Spanien, Frankrig, Polen, Tyskland, Sverige og Kina og mange steder i Danmark. Hun har desuden været primus motor i Allegro Akademiet i København. Ved siden af jobbet som dirigent for Tønderkoret, arbejder Diana bl.a. som klaverlærer på Kulturskolen i Tønder og som organist i Ullerup kirke.

Koret synger et afvekslende program af både klassiske satser, kirkelige og verdslige korsange, og arbejder i hver sæson frem mod en eller flere koncerter. Du kan også finde koret på Facebook