1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Information

Burkal kirke ... kort historik

Burkal Kirke

Kirkens historie kan føres tilbage til omkring 1225. På trods af tilbygninger og ombygninger er der ikke bygget tårn.

Burkal Sogn var det store grænsesogn i Midtslesvig og på mange måder særpræget. Kristeligt set også et broget sogn.

Sønderjyder kan være stædige men Reformationen betød også ombygning for Burkal Kirke. Menigmand var splittet i sin sjæl ved kirkeomvæltning.

I 1622 sker der istandsættelse af kirken … bl.a. det inventar vi ser i dag: Loft, prædikestol og døbefont.

Senere ombygninger gør at loftet tildækkes … men i 1943 – 45 føres kirken i det væsentlige tilbage til som det så ud i 1622.

Frem til 1920 hørte Burkal sogn til Slesvig stift og biskop. Det oprindelige gamle middelalderlige alterbord blev nedrevet i 1928.

Kirkens inventar fra 1622 er i perioden okt. 2018 – juni 2019 blevet bevarings renoveret af eksperter fra National Museet.

Gen-åbnings højmesse: 23. Juni 2019

 

Bliv medlem af folkekirken

ANMODNING OM OPTAGELSE / GENOPTAGELSE I FOLKEKIRKEN

Optagelse

De fleste bliver medlem af folkekirken i forbindelse med deres barnedåb.

Hvis du ikke blev døbt som barn, kan du melde dig ind i folkekirken ved at blive døbt som ung eller voksen. Du kan kontakte præsten og aftale nærmere. Voksendåb og dåb af store børn og konfirmander foregår nogle gange ved gudstjenesten, andre gange ved en særlig højtidelighed. Ved dåb af børn og unge under 18 år er det den person, som har forældremyndigheden, der træffer beslutning om dåb eller indmeldelse i folkekirken. Personer over 15 år skal dog selv give samtykke til dåb eller indmeldelse.

 Hvis du er døbt i en anden kristen kirke, skal du ikke døbes igen for at blive medlem af folkekirken, men kontakte en præst og bede om at blive optaget som medlem.

Genoptagelse ... kontakt evt. præsten i dit sogn og anmod om genoptagelse

Er du udmeldt af folkekirken og ønsker at blive meldt ind igen, kan du genoptages som medlem ved skriftlig anmeldelse til den kirkebogsførende præst i det sogn, hvor du har bopæl.

Når din indmeldelse er registreret, kan du bede om at få tilsendt en ny fødsels- og dåbsattest.

Hent blanket til anmodning om optagelse/genoptagelse i folkekirken.

www.vorfrelserskirke.dk/filer/Andet/Anmodning_om_optagelse_genoptagelse_i_Folkekirken.pdf

Informationer

Hvad skal jeg gøre, når mit barn skal døbes?

Hvornår er der konfirmation?

Hvad siger man egentlig ja til, når man bliver viet?

Og hvad sker der, når nogen skal begraves?

Her får du svar på nogle af de mange spørgsmål, der dukker op i forbindelse med livets store begivenheder. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte præsterne eller kirkekontoret

Fødsel

En fødsel registreres på baggrund af jordemoderens anmeldelse til kirkekontoret i moderens bopælssogn. Forældre der ikke er gift, og som ønsker fælles forældremyndighed, skal dog indenfor 14 dage efter barnets fødsel udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring på www.borger.dk

Ekstra: Fødselsanmeldelse

Normalt anmeldes en fødsel af jordemoderen på hospitalet.

Du skal kun anmelde dit barns fødsel selv. Hvis du bor uden for Sønderjylland, og der ikke har medvirket en jordemoder ved fødslen. Hvis du bor i Sønderjylland og har født hjemme (ikke på et hospital).

Du kan anmelde fødslen på blanketten 'Fødselsanmeldelse.

Fødselsanmeldelse (pdf) (kopier link)

www.borger.dk/-/media/33846093D4DC4993A032D86AE08159C7.ashx

Fødslen kan ikke anmeldes med NemID. Dette gælder, uanset om du er medlem af folkekirken eller ej.

Dåb

Dåb/navngivning

Dåb eller Navngivning: Dette skal iflg. loven ske senest 6 måneder efter fødslen. Dåb aftales i god tid med præsten. Præsten skal også i god tid have meddelelse om navn på den, der skal døbes samt navn og adresse på 2-5 vidner/faddere.

Kort tid før dåben skal man have en samtale med den præst, der skal foretage dåben.

Navngivning foretages på www.borger.dk eller ved dåb i folkekirken.

Konfirmation

Indskrivning til konfirmation bekendtgøres i kirkebladet og på sognets skoler;

Det I skal huske er:

Konfirmander skal melde sig til konfirmationsforberedelse året før de skal konfirmeres. Undervisningen begynder i efteråret før de skal konfirmeres.

Kommende konfirmander afleverer: DÅBSATTEST

til præsten, når de begynder med undervisningen.

Læs mere (kopier link): www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation

Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Sognepræst: Henrik Bo Jacobsen

Burkal Kirkevej 50 6372 Bylderup Bov Tlf.: 7476 2110

Kirkelig vielse eller velsignelse

Dato og klokkeslæt for vielsen aftales i god tid med præsten.

På www.borger.dk skal man udfylde en ægteskabserklæring.

Herefter udstedes en prøvelsesattest, som skal afleveres til kirkekontoret.

Prøvelsesattesten må tidligst være udstedt 4 måneder før vielsen.

Kort tid før vielsen skal man have en samtale med den præst, der skal foretage vielsen.

 

Navneændring

Navneændring ansøges på www.borger.dk

Herefter foregår sagsbehandlingen hos præsten i bopælssognet.

Dødsfald

Dødsfald skal senest efter 2 dage af de efterladte anmeldes på www.borger.dk

En læge udsteder en dødsattest og registrerer dødsfaldet i sundhedssystemet.

Mange henvender sig til en begravelsesforretning, der kan ordne det praktiske og det papirmæssige.

Begravelse/bisættelse aftales med den præst, der skal forestå handlingen. Det er også muligt at tale me præsten om din sorg og dine tanker eller

se evt.: (kopier link)

www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/begravelser/sorg-og-tab/praester-om-sorg

Begravelse, når man ikke er medlem af folkekirken. En begravelse af en person, der ikke er medlem af folkekirken, kaldes en borgerlig begravelse. Den væsentligste forskel på en borgerlig og en kirkelig begravelse er, at man ved en borgerlig begravelse ikke kan bruge kirken som ramme for ceremonien eller have en præst til stede.

Derudover er der forskel på priserne for gravsteder; de er som oftes dyrere for den, der står uden for Folkekirken … medlemmer af folkekirken har løbende betalt kirkeskat

Der er til gengæld ingen forskel på de officielle processer ifm. et dødsfald - det er mulighederne ift. ceremonien, der gør forskellen.

Begravelse eller bisættelse? Forskellen på en begravelse og en bisættelse er, at ved en begravelse bliver kisten efter ceremonien båret til grav, hvor den nedsænkes. Til en bisættelse ender ceremonien med at kisten køres til nærmeste krematorie, hvor den brændes; 1-2 uger senere kan de efterladte hente en urnen med asken.

De fleste danskere vælger bisættelse, men det er også muligt at blive begravet, hvis man ikke er medlem af Folkekirken; dog vil der så ikke være en præst til stedet ved nedsænkningen af kisten.

Gravstedet: Der er ret præcise regler for, hvor man må begrave afdøde, og hvad man må gøre med asken efter en kremering. I Danmark skal begravelse eller urnenedsættelse nemlig ske på en godkendt begravelsesplads, og det vil først og fremmest sige: kirkegårdene. De er til gengæld åbne for alle – også folk, der ikke er medlem af Folkekirken.

Men det skal gøres; det er ikke tilladt at opbevare urnen privat.

Muligheder ifm. begravelse eller bisættelse:

• Kirkegården. Der er mange forskellige typer af gravsteder på de forskellige kirkegårde, og priserne varierer også en del, derfor kan det være en god idé at få en rundvisning på den aktuelle kirkegård, inden man beslutter sig.

•Fællesgraven på kirkegården. Som regel en plæne. Hvis man vælger denne løsning kan man ikke sætte noget mindesmærke på graven, ligesom pårørende ikke er til stede ved nedsænkning af urnen. Man kan dog som regel godt få at vide, hvor på fællesgraven urnen er placeret. Spørg din lokale graver om detaljer.

•Askespredning på havet. Kræver tilladelse som man får, hvis man kan dokumentere, at det var afdødes ønske – helst skriftligt. Dog kan man godt få tilladelsen uden skriftlig dokumentation fra afdødes sogn, hvis de pårørende er enige. Det er præsten/kirkekontoret i, der træffer afgørelsen. Ret henvendelse til dem.

•Urnenedsættelse på privat grund er også muligt, men det kræver, at grunden er på mindst 5000 kvadratmeter. Det er ikke tilladt at opbevare urnen med den efterladtes aske privat i hjemmet.

•Donation af legemet til videnskaben. (Kræver at afdøde har indsendt en erklæring på forhånd)

Hvis man vælger begravelse, skal man huske at træffe aftale med kirkens graver om datoen. En bisættelse kræver til gengæld en aftale med nærmeste krematorie, og hvis urnen senere skal nedsættes på kirkegården, skal der derudover laves en aftale med graveren om datoen.

Bedemanden kan hjælpe dig i begge tilfælde.

Hvad koster et gravsted?

Priser på gravsteder svinger meget fra kirkegård til kirkegård, og også efter hvor på kirkegården graven ligger. Det er derfor en god idé at aftale en rundtur med den lokale graver eller præst, der kan fortælle om mulighederne.

Er man ikke medlem af Folkekirken, påvirker det prisen i en dyrere retning

Udover prisen på gravstedet kan der også forekomme forskellige tillæg fra kirkegården så som brug af kapel etc..

Så derfor – ring altid til kirkegården og spørg på den samlede pris på det gravsted der ønskes.