19
Aug
Koncert - Orgel & Opera sopran Frederikke Kampmann
Tidspunkt
kl. 16:30Adresse
Budolfi Kirke,
Algade 40,
9000 Aalborg
Beskrivelse
Frederikke Kampmann, sopran Jørgen Ellekilde, orgel Orgel og Opera har i mange år været en del af Nordjyske Operadage. Her inviteres en fremtrædende operasanger til byens domkirke, og i år er det sopranen Frederikke Kampmann. Programmet består bl.a. af en Mozart-afdeling, hvor man under overskriften ”Kvinderne fra Figaros Bryllup” kan høre arier fra rollerne Susanna, Grevinden og Barbarina. Derudover er der arier af Puccini og Lehar på programmet. Domorganist Jørgen Ellekilde akkompagnerer på orglet, og spiller orgeltransskriptioner fra operalitteraturen. Frederikke Kampmann er uddannet fra konservatorierne i København, Wien og Århus. Hun sang sin første professionelle operarolle i en alder af blot 23 år, og i 2013 modtog hun prisen som Årets unge Operatalent ved CHP Operafestival. Siden har hun markeret sig som én af de mest efterspurgte sopraner herhjemme, med omkring 40 produktioner i ind- og udland. Hun har netop sunget Berta i ’Barberen i Sevilla’ - sin første rolle på Det Kongelige Teater. Frederikke er en hyppig gæst ved landets symfoniorkestre. Senest sang hun Händels ‘Messias’ med Sønderjyllands symfoniorkester, et stort Mozart-projekt “Vi bygger en Mozart-Opera” med Aarhus Symfoniorkester og Bachs ‘Juleoratoriet’ med Odense Symfoniorkester. Med Orkester Midtvest og Copenhagen Phil sang hun senest sopranpartiet Gabriel/Eva i Haydn’s ‘Skabelsen’. Frederikkes repertoire spænder bredt, og hun har optrådt med flere danske stjerner herhjemme lige fra Birthe Kjær til Preben Kristensen, såvel som store udenlandske navne som Bryn Terfel og Angelika Kirchschlager. Sidstnævnte har hun også studeret liedinterpretation hos i Wien. Hun fik i 2017 komponeret en lied-cyklus af Dansk-Australske Benjamin de Murashkin ‘Musik der Wogen’, som hun uropførte på Wiener Kammeroper, og i 2024 har hun uropført og indspillet “Please accept a Sunset” af danske Erik Højsgaard med Athelas Sinfonietta under ledelse af Robert Houssart. Entré: 75 kr. plus gebyr. Link til billetsalget indsættes så snart billetsalget åbnes. Sommerkoncerterne er støttet af William Demant Fonden og Knud Højgaards Fond." under alle sommerkoncerterne.