02
Sep

Tirsdags-caféen - foredrag

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00
Sted
Sognegården i Bryndum
Beskrivelse
Den første aktivitet i Tirsdags-caféens efterårsprogram er et foredrag om folkekirkens katastrofeberedskab: Sognepræst i Bryndum og Vester Nebel, Egil Hvid-Olsen, har været en del af folkekirkens katastrofeberedskab siden 2010. Det betyder, at han af og til bliver kaldt ud med kort varsel, når der har fundet større ulykker eller katastrofer sted i Region Syddanmark. Det hænder også, at han bliver bedt af politiet om assistance i forbindelse med lidt mindre hændelser. Hvad Egil har oplevet, når han er blevet kaldt ud, vil og må han ikke fortælle om, men han kan sagtens fortælle noget om, hvordan beredskabet fungerer i samarbejde med regionens psykiatriske afdelinger, hvordan folk typisk reagerer på større tragiske hændelser, samt hvad man kan stille op som præst i sådan en situation. OM TIRSDAGS-CAFÉEN: Tilbyder et varieret program både i foråret og i efteråret til de mange, som vil bruge lidt tid på godt samvær med foredrag, musik, sang eller andet i Sognegårdens dejlige lokaler og på ude-ture. Velkommen til – ta’ naboen med!!! Hvornår: hver anden tirsdag (lige uger) kl. 14.00 + et par timer… Hvor meget: det koster 40,- kr. inkl. kaffe og kage. Højere pris ved ude-ture. Betaling er enten kontant eller MobilePay ved arrangementets start. Kontaktperson: Egil Hvid-Olsen, sms 24663610 el. eho@km.dk