12
Nov
Se filmen Hjem kære hjem i biografen Kombi
Tidspunkt
kl. 19:00 - 22:00Sted
Biografen Kombi, HornsletBeskrivelse
Tag med sognet i biffen og se den rørende danske film Hjem kære hjem. Efter filmen er der kaffe og kage i Kombi. Har du brug for kørelejlighed, så er der afgang fra Egegård kl. 18.30. Man skal løse billet til filmen, når man ankommer i Kombi, kaffe og kage er gratis. Filmen Hjem kære hjem handler om Sofie, der er alenemor og har startet nyt job i hjemmeplejen. Hun skal balancere mellem det krævende job blandt lokalsamfundets borgere og hverdagen med sin datter. Snart oplever Sofie, hvor presset hverdagen er for de ansatte i hjemmeplejen, og selvom hun hurtigt får styr på jobbet, må hun kæmpe for at nå alle opgaverne og yde en god service overfor både de ældre og deres pårørende og samtidig drage omsorg for sin datter. Filmen er skrevet og instrueret af Frelle Petersen, der også står bag de sønderjyske spillefilm "Onkel" og "Resten af livet", der har vundet flere internationale priser. Frelle Petersen har gjort en grundig research forud for filmen, bl.a. arbejdede han en periode som kommunal hjemmehjælper. »Filmen er inspireret af virkeligheden og af de små og store menneskelige dilemmaer, som jeg stødte på og mærkede på egen krop«, udtaler han i en pressemeddelelse.