BRANDE KIRKEGÅRDE
I ugerne 49 og 50 etableres ny spotbelysning af Brande Kirke, derfor bliver der i denne periode gravet på kirkegården, hvor de nye kabler skal trækkes.
Vi opfordrer til, at besøgende på kirkegården færdes med forsigtighed og ikke i skumring og mørke, da der ikke vil være belysning på kirkegården, før projektet er færdigt.
Der vil være etableret nødbelysning fra N.I Møllers Plads, Parkeringspladsen ved Dalgas og fra Storegade ved aften arrangementer i kirken.
Vi beklager de gener, det måtte medføre og glæder os til, vi har en ny flot belysning på Brande Kirke.Eventuelle spørgsmål rettes til Kirkegårdsleder Cecilie R. Panduro på tlf.nr. 23 71 53 17.
GAMLE KIRKEGÅRD, KIRKEGADE 13.
Den gamle kirkegård har ligget omkring kirken siden dennes opførelse i 11-tallet og er traditionel med grusgange og hækomkransede urne- og kistegravsteder. På kirkegården ligger også Brande Kirkes kapel.
ØSTRE KIRKEGÅRD, SKOVVEJ 9.
Østre kirkegård blev indviet i 1967. Kirkegården er parkagtig med skovpartier og med god plads. Kirkegården tilbyder traditionelle gravsteder med plads til urner og kister, kombinationsgravsteder, små urnegravsteder, en fællesplæne, græsplæner med liggesten, en hedeafdeling med urne- og kistepladser og en skovafdeling med urnepladser.
Viborg Stift har filmet folkekirkens smukkeste natur- og kulturopleveleser i Midt- og Vestjylland. Kameraet har filmet dag og nat i 14 dage for at kunne vise det liv, der lever og ånder på de udvalgte steder.
Link til filmen finder I her:
http://www.kaltura.com/tiny/ptykn
VESTRE KIRKEGÅRD, HERNINGVEJ 29 B.
Vestre kirkegård blev indviet i 1936 og er tidstypisk med sin stramme geometri. Kirkegården tilbyder traditionelle gravsteder med plads til kister og urner samt små urnegravsteder.
Takster 2025
Oversigtskort Brande Kirkegårde
Billeder fra kirkegårdene