1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

MINIKONFIRMANDER

I slutningen af 2. klasse får alle elever i Brande og Uhre tilbud om Minikonfirmandundervisning i det kommende skoleår. Undervisningen er gratis.

Artium og Uhre Friskoles elever går til Minikonfirmand om efteråret og Dalgasskolen om foråret. Børnene går til undervisning én gang om ugen og ugedagen for undervisningen afhænger af skoleskemaerne fra år til år. Forløbet varer ca. 3 måneder.

3. klasserne bliver efter aftale med skolen hentet ved klasseværelserne af præsten og /eller medhjælperen. I Uhre går vi sammen til kirken. I Brande går vi sammen til Sognegården eller kirken.

Når undervisningen er færdig bliver eleverne fulgt tilbage til skolen.

 

Hvad laver vi når vi mødes?

- Vi lærer om kirken og dens liv gennem leg, musik og kreative aktiviteter

- Vi laver vores egne ting, som kors, Minibibler, Kristuskrans og meget mere.

- Vi får en mappe med billeder, tegninger og sange.

- Vi går på besøg i kirken og holder en ”Minigudstjeneste”, hvor vi synger og hører fortællinger fra Bibelen.

- Vi undrer os, stiller spørgsmål og er nysgerrige.

- Sidst med ikke mindst får vi hver gang serveret brød og saft.

 

Hvordan tilmelder du dig til minikonfirmand?

- Hvis du går i 3. klasse i Brande, vil du på et tidspunkt automatisk høre fra præsten. Han/hun kommer enten på besøg i klassen eller til et forældremøde og vil her vil du høre mere omkring hvordan du tilmelder dig.

Har du nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at henvende dig til Inger Marie Mortensen, tlf. 20283091, immo@km.dk eller Helle Rughave Søgaard, tlf. 22481835, Hellesg90@gmail.com