30
Jan

Foredrag "Den fantastiske teenagehjerne" Foredrag ved Per Frederiksen.

Tidspunkt
kl. 19:00 - 22:00
Adresse
Sognegården, Nørregade 52A, 6740 Bramming
Beskrivelse
Per Frederiksen, som er talsperson i Red Barnet og psykolog, vil fortælle om ungdomskultur, teenagehjernen og unges trivsel Han skriver: Kom med til en aften, hvor vi vil se på alt det, der sker i ungdommen. På risikoadfærd og konsekvensberegning, på sex og relationer, på selvskade og digitale krænkelser, på at opleve alting stærkere end på noget andet tidspunkt i livet, om mod og tvivl og om fuldt fokus på de andre unge – på godt og ondt. Unge opfører sig langt bedre end for bare én generation siden. De drikker mindre, ryger mindre og begår mindre kriminalitet. Samtidig har de fået det værre. De føler sig mere utilstrækkelige, stressede, ensomme og kede af det end tidligere.