13
Jan

Ånd med hånd - Artworkshop i kirkerummet kl. 19 - 21

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00
Adresse
Brændkjærkirken, Agtrupvej 114, 6000 Kolding
Beskrivelse
”Ånd med hånd” – kreative workshops for alle i kirkerummet Kirkens kunstudvalg inviterer denne gang i samarbejde med kunstner og facilitator Lisbet Thorøe Larsen fra Mærkværdig.nu Forestil dig at træde ind i et rum, hvor en gammel, smuk bog venter på at få nyt liv gennem ’hverdagsmaterialer’ og dine hænder. Papiret er slidt af tid og brug, indbindingen bærer spor af et andet liv – og netop derfor føles den ekstra særlig at skabe i. I disse workshops forvandles bøgerne til kunstdagbøger – gennem legende, sanselige eksperimenter. Vi river, klipper, sliber og leger lag for lag, efter at vi har lyttet til små livsfilosofiske input, der åbner sindet og inviterer til refleksion. Som et tilbagevendende ritual tænder Lisbet som en opstart et lys for vores fælles ’hånd med ånd - stund’. Der ringes med en vinklokke, når den kreative workshop begynder. Klokken lyder igen, når processen afsluttes. Det hele foregår i en stemning af nærvær, langsomhed og frihed til at prøve sig frem uden at skulle præstere. Undervejs er der kaffe/te og lidt sødt. Møde bare op, ingen tilmelding, gratis.