04
Maj
4. maj Gudstjeneste
Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:00Præst
Iben Munkgaard Davids
Adresse
Brændkjærkirken,
Agtrupvej 114,
6000 Kolding
Beskrivelse
Den 4. maj er hvert år en anledning til med tak at huske på befrielsen af Danmark i 1945 og fejre, at vi lever i et land med fred og frihed. Det skal vi værne om og være taknemmelige for. Det er også en aften, hvor vi beder om fred og frihed i verden. I år må vi desværre igen erfare, at krig og undertrykkelse er årsag til utallige menneskers lidelser og flugt. Elsk jeres fjender, står der et sted i Bibelen. Det er lettere sagt end gjort. Det er ingen sag at elske dem, vi holder af, og gerne vil være sammen med, og de med os. Men at elske nogen, som man ikke bryder sig om, eller som ligefrem modarbejder det gode, virker umuligt. Vi skal dog ikke give op, men blive ved med at håbe på fred mellem mennesker. Vi skal blive ved med at søge at blive klogere på hinanden. Jazzmusikerne Martin Schack, flygel og Michael Olsen, saxofon og kirkens damekor og juniorkor under ledelse af Anne Mette Meyer er med til at give os en stemningsfuld aften.