30
Sep

Studiekreds frikirkerne: Kristendommens nye ansigter

Tidspunkt
kl. 14:00
Sted
Blistrup Kirkelade
Beskrivelse
Den karismatiske kristendom er en af de hurtigst voksende strømninger i den globale kirke og har også sat sit præg på Danmark. Foredraget sætter bevægelser som Vineyard og Hillsong ind i en historisk sammenhæng og ser på deres rødder, teologi og gudstjenesteformer. Hvordan er disse bevægelser opstået, hvorfor har de fået så stor udbredelse, og hvilken betydning har de i dag? Foredraget belyser samtidig, hvordan udviklingen i Danmark hænger sammen med den globale forskydning i kristendommens tyngdepunkt, vækst og udtryksformer fra Vesten mod Det Globale Syd.