17
Apr
Fredagsmøde: Skoleforhold i Blistrup sogn i 1900-tallet
Tidspunkt
kl. 10:00Sted
Blistrup KirkeladeBeskrivelse
Billedforedrag og fortælling ved Mikael Sylvest I 1900-tallet gennemgår Danmark en stærk udvikling, både med hernsyn til skoleforhold og i almindelighed. Børn kommer til at gå meget længere i skole, store forskelle på by og land udjævnes. Blistrup Sogn vokser i varierende tempo gennem århundredet. Foredragets ambition et at vise hvordan alle disse tendenser mødes og udfoldes i sognets skoler. Vi kigger på skolegangens udvikling i Danmark i perioden, på pædagogik og på fags udvikling og deres betydning. Århundredets større reformer vil også blive dækket sammen med kirkens betydning for skolen. Lokalt præsenteres sognets skolebygninger: rytterskolerne i Blistrup, Smidstrup og Bannebjerg, centralskolen i Blistrup, den 'nye' skole i Udsholt og gymnasiet i Helsinge. Skoleforhold tidligt i 1900-tallet og under 2. verdenskrig berøres. 1960'erne var en speciel vækst-tid i sognet og eleverne havde mange muligheder for at fortsætte andre steder, når 7. klasse var afsluttet i Blistrup; det vil blive aftegnet. Fortællingen krydres med portrætter af nogle af skolens ledere. Foredragsholderen Mikael Sylvest er opvokset i Hesselbjerg og har gået i folkeskole i Blistrup - som hans far Ole, faster Birte, farmor Ellen-Margrethe og farfar Ejnar før ham. Der vil være en samling af forskellige skole-artikler, mest bøger og klassebilleder.