Askeonsdag

kl. 19:00

Kirkens præster

Bethlehemskirken, Åboulevard 8, OBS: Ingen postadresse, 2200 København N

Askeonsdag er dagen, som markerer begyndelsen på den kristne faste. Fasten er en åndelig rejse, der slutter påskemorgen. Målet med denne rejse er, at vi får ryddet ud og renset ud i vore liv, så vi skaber plads til Guds kærlighed og opstandelsens kraft. Fastens mål er, at vi bliver forvandlede mennesker, der lever i Guds fylde. Gudstjenesten Askeonsdag er indgangen til denne fastetid. Derfor hvis du ønsker at begynde din fastetid med omtanke, så kom og vær med. Den kristne faste har fra gammel tid været kendetegnet ved, at man i fasteperioden afholdt sig fra at spise kød. Derudover har fasten været en tid til at leve i hvile, håb og til at søge forsoning. Faste kan virke uvant for mange og er på sin vis en modkultur til bl.a. det forbrugersamfund, som vi alle er påvirket af, hvor lykken og glæden findes i forbrug. Men når vi faster, så besinder vi os på, at den lykke og den glæde, som virkelig holder, den findes kun hos Gud. I dag kan fasten se ud som i gamle dage, hvor man undlod at spise kød, men man kan også vælge at faste fra fx forbrug eller fra andre stimulanser, som fx kaffe. Samtidig er fastetiden også en tid, hvor man besinder sig særligt på at søge Gud. Det kan man gøre ved fx at bruge mere tid på Gud i bøn og tilbedelse. Man kan gøre det ved særligt at have syn for de udsatte i vores samfund. Sidst så er fastetiden en renselsestid, hvor det er særligt vigtigt, at vi søger forsoning i de relationer, som vi oplever knirker. Centralt i askeonsdagsgudstjenesten er korstegnelsen, hvor vi alle sammen får tegnet et kors i panden, imens der bliver sagt: "kom i hu menneske at du er støv og at du skal vende tilbage til støv". De samme ord som bliver sagt i 1. Mosebog: ”for af jorden af du taget, ja jord er du og til jord skal du blive”. Dette skriftsted skal minde os om vores skrøbelighed. Vi er kun i live så længe Gud blæser sin livsånde i os. Det kan vi forarges over, eller vi kan glæde os over det. Glæden kommer, når vi erfarer, at det ikke er os selv, der opretholder livet, men Gud, fordi det gør, at vi kan hvile fra at skulle konstruere vore egne liv. Ved nadveren askeonsdag bliver alle sendt bort med ordene: ”af støvet skal vi igen opstå”. Vi bliver sendt bort med et håb om, at selvom vi er skrøbelige, så vil Gud igen blæse sin livsånde i os, og vi skal gå ud af graven, som Jesus gør påskemorgen.