23
Aug

Sommermøde

Tidspunkt
kl. 14:00 - 15:00
Kirkedag
12. s. e. trin.
Adresse
Præstegårdens konfirmandstue, Østergade 11, 6440 Augustenborg
Beskrivelse
Vi begynder med en kort gudstjeneste kl. 14.00, derefter er der kaffe i konfirmandstuen og foredrag. Det bliver et genhør med forfatteren Linda Lassen, der vil holde foredraget: Sko må jeg ha’. Et foredrag om hendes roman om vandrelærerinden Henriette Gubi. Romanen foregår i årene efter nederlaget i 1864. Dens to hovedpersoner er vandrelærerinden Henriette Gubi og gårdmandssønnen Knud, der skjulte sig på sin fars gård i 20 år. I foredraget vil Linda Lassen fokusere på romanens historiske baggrund, om tilblivelsen af bogen – indholdet, Hvordan var det at leve i en tid, hvor ens modersmål var forbudt i det offentlige rum (skolerne f.eks.), hvor man ikke vidste, om det man troede og håbede, nogensinde ville ske? Hvad kunne man gøre? Hvad gjorde man? Romanen – og foredraget handler både om de kendte og ukendte dansksindede sønderjyder og deres indsats i årene efter 1864. Alle er velkomne, og der er fri entré.