29
Jul

”Små koncerter af store komponister” - Jubilæumskoncert nr. 5

Tidspunkt
kl. 17:00
Adresse
Fredensborg Slotskirke, Slottet 10, 3480 Fredensborg
Beskrivelse
Velkommen til sommerens femte jubilæumskoncert i Fredensborg Slotskirke. Under ledelse af Lars Ulrik Mortensen præsenterer Concerto Copenhagen sjældne værker af den fredselskende og oversete barokmester Georg Muffat –samt musik af den yderst produktive komponist Telemann. Dernæst byder programmet på to værker af Vivaldi, hvor dobbelt op på solister også betyder dobbelt op på drama og intensitet – en koncert for to violiner og én for to celloer. Aftenen rundes af med Bachs ikoniske 3. Brandenburgerkoncert – et Concerto Grosso uden solistopdeling, hvor hele ensemblet funkler i fælles front. Der er fri adgang for alle. Dørene åbnes kl. 16.30. Medvirkende Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen Violin Fredrik From, Hannah Tibell og Jesenka Balic Zunic Bratsch Marie Stockmarr Becker, Gabriel Bania, Arsema Asghodom Cello Louna Hosia, Ingrid Andersson Kjellsdotter, Anna Johannsen Bas Megan Adie Cembalo Lars Ulrik Mortensen   Om musikken Lyse nætter med stor musik, hvor hvert eneste mesterværk er en lille koncert i sig selv.  Fra sjældne perler af Muffat til Telemanns legende overraskelser og Bachs uforglemmelige 3. Brandenburgerkoncert. Forestil dig at gå til én koncert – men opleve seks mindre koncerter på én gang. I ’Små koncerter – store komponister’ tager Concerto Copenhagen dig med gennem barokkens mangfoldige klangverden, hvor hvert værk er en lille koncert i sig selv. Med små besætninger, men stor musik, sættes det kammermusikalske format i fokus – med virtuositet, detaljerigdom og sanseligt sammenspil. Under ledelse af Lars Ulrik Mortensen præsenterer Concerto Copenhagen to sjældne værker af den fredselskende og oversete barokmester Georg Muffat – en sand brobygger mellem fransk, tysk og italiensk stil og en glødende beundrer af Corelli. Herfra bevæger vi os videre til to af Telemanns overraskende og fantasifulde koncerter for fire violiner – uden bas! – som udfordrer både form og forventninger. Dernæst byder programmet på to værker af Vivaldi, hvor dobbelt op på solister også betyder dobbelt op på drama og intensitet – en koncert for to violiner og én for to celloer. Aftenen rundes af med Bachs ikoniske 3. Brandenburgerkoncert – et Concerto Grosso uden solistopdeling, hvor hele ensemblet funkler i fælles front. En aften med mange små koncerter – og store musikalske øjeblikke! Se det fulde Jubilæumsprogram her. Tak til ... Arrangører: Fredensborg Bevaringsforening og Fredensborg kirkerne. Vi ønsker at takke følgende fonde, Fredensborg Kommune og Fredensborg Provsti for at gøre jubilæumsfejringerne mulige. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Augustinus Fonden William Demant Fonden Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Knud Højgaards Fond  Fredensborg Kommune Fredensborg Provsti Fredensborgkirkerne Adgangsforhold I forhold til gudstjenester og arrangementer i Fredensborg Slotskirke gør vi opmærksom på, at det, grundet de særlige adgangsforhold i Slotskirken, desværre ikke er muligt at komme ind med en kørestol. Vi henviser til Slots- og Kulturstyrelsen ved eventuelle spørgsmål angående adgangsforholdene.  Gangbesværede uden kørestol kan køres op og sættes af ved kirken, og bil parkeres andetsteds, ligesom gangbesværede kan hentes af tilkørende bil bagefter.