01
Apr
Bachs Johannespassion med Ensemble Zimmermann
Tidspunkt
kl. 19:30Adresse
Ansgars Kirke,
Sdr. Boulevard 1,
5000 Odense C
Beskrivelse
Som optakt til påsken venter en oplevelse ud over det sædvanlige, når Johann Sebastian Bachs store Johannespassion opføres i Ansgars Kirke. Bachs Johannespassion er et af de mest dramatiske og bevægende værker i musikhistorien. Med intensitet, inderlighed og stærke kontraster skildrer den evangelisten Johannes’ beretning om Jesu lidelse og død. Musikken veksler mellem stærkt udtryksfulde kor, gribende arier og fortællende recitativer – en passionshistorie, der både rører og ryster sit publikum. Bachs Johannespassion fremføres af Ensemble Zimmermann, som gennem et kvart århundrede har været blandt Danmarks mest dedikerede formidlere af den tidlige musik, fra helt ukendte komponister over elskede oratorier af Bach, Mozart og Händel til store operaopsætninger, som har opnået flotte anmeldelser i bl.a. Magasinet Klassisk og Politiken. Ensemblets koncerter er ofte blevet optaget af DR P2. Ensemblets musikere tæller blandt Europas bedste og optræder ofte med navne som Concerto Copenhagen, Barokksolistene, Copenhagen Soloists, Musica Ficta, DR Vokalensemblet samt flere af landets symfoniorkestre. I 2026 markerer Ensemble Zimmermann sit 25-års jubilæum med storstilede kammerkoncerter, oratorier og operaproduktioner over hele landet, og ved koncerten i Ansgars Kirke vil publikum kunne opleve et stjernespækket hold af topprofessionelle sangere og musikere: Sopran: Anna Maria Wierød Kontratenor: Jens Ginge Tenor: Emil Lykke Bas: Lauritz Thomsen Evangelist, tenor: Mathias Hedegaard Jesus, bas: Thomas Rewes Pilatus, bas: Jacob Hamborg Cembalo og musikalsk ledelse: Lars Colding Wolf Violin 1: Ejnar Balling Violin 2: Jens Solgaard Bratsch: Christine Hagge Larsen Cello: Kjeld Steffensen Gambe: Erik Brodin Higgins Violone: Lars Baunkilde Obo, obo da caccia: Morten Kiernan Obo: Eric Beselin Traversfløjte 1: Majbritt Young Christensen Traversfløjte 2: Winnie Bugge Frandsen Johannespassionen er i to dele og varer ca. 2 timer. Mellem koncertens to dele vil der være en pause, hvor Ansgars Kirke serverer en forfriskning til publikum Der er gratis adgang til denne store koncertoplevelse, som er sponseret af Emilie og Peter Lunds Fond Dørene åbnes kl. 18.45