25
Feb
Koncert med Kertemindeegnens Lungekor, Nyborg Lungekor og Ansgarkoret
Tidspunkt
kl. 19:30Adresse
Ansgars Kirke,
Sdr. Boulevard 1,
5000 Odense C
Beskrivelse
”Der kom et glimt af sol i dag” Ved denne koncert medvirker 3 kor, som sammen vil byde foråret og lyset velkommen efter de mørke vintermåneder. På programmet står sange om lys, håb og forårets komme, hvor korene synger både hver for sig og sammen. Og publikum inviteres også til at synge lidt med undervejs. Kertemindeegnens og Nyborg Lungekor er to af de mange lungekor, som er opstået rundt omkring i Danmark gennem de sidste ti år. Korene består af korsangere, som er udfordret på deres lungefunktion pga. sygdom, fx kol eller astma. Forskning viser, at det er hjælpsomt at synge, og det er da også den erfaring, som korsangerne har. Korarbejdet er anderledes på grund af et større fokus på træning af vejrtrækningsmuskulatur og vejrtrækningsteknik, men det er alligevel sangglæden, korsangen og det gode fællesskab, som står i centrum. I de senere år er begge kor begyndt af give koncerter, og publikum er altid meget begejstret. Ansgarkoret er kirkens store voksenkor med over 50 sangere. Koret synger et bredt repertoire af klassisk dansk kormusik og udfordrer derudover sig selv med mere komplicerede værker. I koret er der fokus på klang, præcision og musikalsk udtryk, men også på godt fællesskab og muntre korprøver. Alle 3 kor ledes af korleder og organist Lene Dam. Gratis adgang og koncertcafé Dørene åbnes kl. 18.45