17
Jul

Sommerkoncert med herrekoret Clemens Knejterne

Tidspunkt
kl. 17:00
Adresse
Ansgars Kirke, Sdr. Boulevard 1, 5000 Odense C
Beskrivelse
Årets fjerde sommerkoncert i Ansgars Kirke er med Clemens Knejterne, et ungt herrekor, som udspringer af Skt. Clemens Drengekor og består af 25 unge mænd i alderen 16-25 år, der deler en fælles glæde ved sang. Clemens Knejterne synger alt fra klassiske salmer og sange over medleys til moderne poparrangementer og er karakteriseret ved, at de kun synger arrangementer, som er skrevet af knejterne selv, ligesom koret også er 100 % bestyret af knejterne. Det er et projekt, som det unge herrekor laver sammen med hinanden og for hinanden for at skabe et stærkt fællesskab blandt unge mænd. Da Danmark lukkede ned for første gang, tilbage i marts 2020, gik Clemens Knejterne viralt på Facebook med videoen “Holder sammen - hver for sig”, hvilket gav koret en stor følgerskare, og siden har de med stor succes sunget koncerter rundt omkring i landet. Denne sommerkoncert i Ansgars Kirke bliver Clemens Knejternes første koncert på Fyn, og programmet vil bl.a. byde på sange som "Frit Land" af Ulige Numre, "Lyse Nætter" af Alberte Winding og selvfølgelig mange flere.  Billetter á 60 kr. kan købes på Clemens Knejterne DKT i Ansgars Kirke Odense | Billetter | Odense | Musik | Billetto — Denmark samt i døren på koncertdagen. Efter koncerten er kirken vært ved en forfriskning i koncertcaféen Dørene åbnes kl. 16.15