22
Aug

Drop in-dåb i Aggersborg

Tidspunkt
kl. 12:00 - 15:00
Adresse
Aggersborg Kirke, Thorupvej 13, Aggersund, 9670 Løgstør
Beskrivelse
I forbindelse med det årlige vikingehåndværkertræf ved Aggersborg vil Aggersborg Kirke tilbyde drop in-dåb lørdag d. 22. august 2026 mellem kl. 12 og 15. Af sognepræst Kjeld B. Nielsen, Løgstør og omegns pastorat ■ Vikingedåb I forbindelse med det årlige vikingehåndværkertræf ved Aggersborg vil Aggersborg Kirke tilbyde drop in-dåb lørdag d. 22. august 2026 mellem kl. 12 og 15. Drop in-dåb er en mulighed for at blive døbt i folkekirken uden forudgående tilmelding. Du møder blot op i kirken, har en kort samtale med præsten og bliver derefter døbt. Tidspunktet og stedet er en del af en større sammenhæng. I år fejrer vi 1200-året for præsten Ansgars første missionsforsøg i Danmark i 826. Det var begyndelsen. Få år senere blev Harald Blåtand, som grundlagde Aggersborg, den første danske konge, der lod sig døbe. Efter sigende overbeviste præsten Poppo kong Harald om kristendommens styrke ved at bære et stykke hvidglødende jern, der havde form af en handske, uden at blive skadet. Ringborgen i Aggersborg er symbolet på de store ændringer, der skete i landet på Harald Blåtands tid; både politisk, militært og religiøst. Og for at sige det, som det er: Det er kristendommen, der står mest markant tilbage. Bakkerne, der markerer voldene om ringborgen, syd for Aggersborg kirke er kun få årtier gamle. Vikingetid og kristendom er ikke modsætninger. Kristendommen voksede ud af vikingetiden med udblik til og inspiration fra resten af verden. Og så var kristendommen et opgør med volden som religion og ideal, og havde et fokus på alle menneskers lige værd overfor Gud, også trællene, børnene, de fattige og kvinderne. Hvis du - eller dine børn - endnu ikke er blevet døbt, og du tror på den kristne Gud, så har du en god anledning til at gøre noget ved det, når du besøger årets vikingemarked. Du møder blot op i våbenhuset medbringende gyldig billedlegitimation, så tager vi en kort snak og så døber vi. Du er velkommen til at tage familie og venner med. Så kan I holde dåbsfesten på markedet bagefter.