13
Apr

Foredrag: Dronning Christine - En spændende kvinde med mange facetter i Bregninge Kirke

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Bregninge Kirke, Vester Bregninge 15, 5970 Ærøskøbing
Beskrivelse
Mandag den 13. april kl. 19.00-21.00 i Bregninge Kirke Foredrag: Dronning Christine - En spændende kvinde med mange facetter v. Lars Bisgaard Foredraget er et samarbejde mellem Kunstforeningen, Bregninge Lokalråd og Ærø Menighedsråd Dronning Christine var gift med Kong Hans, og sad i sit embede i hele 30 år. Derefter blev hun enkedronning og levede som sådan endnu i otte år, før hun døde i året 1521. I sin levetid skabte hun en stærk relation til Fyn, og var formentlig den, der besluttede, at hun og hendes gemal skulle begraves i klosterkirken hos Gråbrødre i Odense. Det blev første gang, en konge på den måde blev stedt til hvile på Fyn siden Knud den Helliges dage (1086). Selv havde dronningen slået sig fast ned i Odense i de sidste år af sin dronningetid, og hun opretholdt bopælen i byen hele sin enketid. Af somme grund kunne hun også skabe en relation til Ærø, hvad den af hende skænkede altertavle i Bregninge Kirke stadigt minder os om. I dag ved vi endnu mere om dronning Christine end blot for få år siden. Det skyldes en stor tysk afhandling, som for nylig tog fat i hendes år i Odense, og de forbindelser som hun her opbyggede. De er med afsæt heri, og mine egne studier om Christian 2., hendes søn, at foredraget kan fremdrage ny viden og præcisere flere af de antagelser, der har præget den ældre forskning om dronningen. Der er fri entré til foredraget og alle er velkomne.