27
Maj

Koncert - SVØBSK Kvartet

Tidspunkt
kl. 19:00
Sted
Aarup kirke
Beskrivelse
Forførende folkemusik med en klang af tidløshed. Der er lagt op til en helt særlig oplevelse med denne duo. Med flair for det nye og kærlighed til det gamle blander de den traditionelle spillemandsmusik, egne kompositioner og sange og salmer i et personligt og levende udtryk. Svøbsk skaber en fortryllende og festlig stemning med sjæl og dyb indlevelse og søger den nære kontakt med publikum. Deres musik og sange er rodfæstet i den blomstrende arv af traditionel musik fra Danmark og de omkringliggende lande. De to spillemænd Maren Hallberg Larsen og Jørgen Dickmeiss som også danner par privat, har igennem 20 år finpudset deres empatiske sammenspil, udgivet 6 albums og med base på Fyn spillet et hav af koncerter ind- og udenlands. Igennem karierren har de været indstillet til adskillige DMA-priser. I 2023 modtog de en DMA-statuette som årets Rootsnavn. Konceptet med at løfte arven fra fordums spillemænd og -kvinder i en balancegang mellem tradition og fornyelse har vist sig bæredygtigt. Svøbsk har igennem årene haft mange fantastiske musikalske samarbejdspartnere - ikke mindst Simon Busk og Theis Langlands som de har spillet med i Svøbsk Kvartet siden 2009. Deres bidrag komplementerer på fornemste vis det tæt sammenvævede musikalske værk, hvilket bl. andet folder sig ud til mange livekoncerter og på albummene "Bjergtaget" og "Den langfingrede". Musikerne trækker på en stor bredde af musikalske udtryk som forenes med en dyb respekt for den traditionelle musik. Det seneste Svøbskn album "Sorgenfri" var nomineret som årets album ved DMA Roots i 2023. Sorgenfri" er et jubilæumsalbum hvor Svøbsk går tilbage til udgangspunktet fra deres første album to musikere samlet om en fælles lidenskab og forenet i et skæbnefællesskab. Albummet blev kåret som blandt de 10 bedste albumudgivelser i 2023 af RadioFolk. Svøbsk er et flittigt turnerende liveorkester og var indstillet som årets live navn i 2021 og 2022 til Danish Music Awards Roots.   Line-up: Maren Hallberg - harmonika, sang Jørgen Dickmeiss - violin, guitar, sang Theis Langlands piano, mundharpe, sang Simon Busk - perkussion, sang