04
Sep

Indskrivningsgudstjeneste

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:30
Præst
Kirstine Rosa Rebecca Rafn
Adresse
Vrejlev Kirke, Vrejlev Kirkevænge 3, 9760 Vrå
Beskrivelse
Konfirmander, konfirmation, vi-går-til-præst… men først og fremmest INDSKRIVNINGSGUDSTJENESTE. Forudsætningen for at komme og deltage i konfirmandundervisningen blive konfirmeret og kunne kalde sig konfirmand er, at man bliver ”indskrevet”. Altså møder op til gudstjenesten specielt for kommende konfirmander – med mor og/eller far og bliver registreret. Alle i den nuværende 7.kl. har fået et brev med hjem med et skema, som skal udfyldes. Skemaet + kopi af dåbsattest skal afleveres enten i postkassen på præstegården eller om søndagen til gudstjeneste – og aller allersenest ved indskrivningsgudstjenesten. Det er vigtigt, at man er tilmeldt undervisningen inden den starter. Og det er vigtigt, at man deltager i indskrivningsgudstjenesten, for dér får man svar på alle sine spørgsmål; om undervisning, buskørsel, konfirmandernes helt egen højmesse, hvor mange gange man skal gå i kirke for at blive konfirmeret og meget, meget mere. Jeg glæder mig til at hilse på jer alle sammen. Mange venlige hilsner Kirstine Rafn (sognepræst Vrejlev-Hæstrup Pastorat)