22
Mar
Koncert med Steffen Brandt
Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:15Adresse
Johanneskirken,
Vorup Boulevard 29,
8940 Randers SV
Beskrivelse
Sange, ord og underfundigheder. Når Steffen Brandt optræder, er det med et glimt i øjet og en pen, der har sat dybe spor i dansk musik og sprog. Som frontfigur i TV-2 har han i årtier leveret soundtracket til vores liv fra 80ernes nyrock og frem til i dag, hvor hans sange stadig rammer lige i hjertet. Med sin karakteristiske blanding af ironi, kærlighed og hverdagspoesi vender Brandt blikket mod alt det, der gør os menneskelige: livet, døden og kærligheden, naturligvis. Ved koncerten står han ikke alene. Ved klaveret sidder Dan Hemmer, der med sit elegante spil giver musikken sjæl og swing, og ved sin side har han sangerinden Anne Hjort, hvis stemme føjer en ny klang til de velkendte tekster. Der loves ingen store armbevægelser men til gengæld en koncert fyldt med nærvær, lune og sproglig magi. Og som Steffen Brandt selv siger: Det kan gå hen at blive underholdende. Billetsalget åbner mandag den 5. januar og link findes på Johanneskirkens hjemmeside. Billetpris: 180 kr. + billetgebyr.