03
Apr

Sogneeftermiddag

Tidspunkt
kl. 14:30 - 16:30
Adresse
Johanneskirken, Vorup Boulevard 29, 8940 Randers SV
Beskrivelse
Abidkation - en dansk sjældenhed v. Lars Ringholm Det sendte chokbølger gennem Danmark, da vores populære dronning Margrethe i sin traditionsrige nytårstale meddelte, at hun den 14. januar 2024, 52 års-dagen for hendes egen tronbestigelse, vil trække sig tilbage og overlade tronen til sin søn, kronprins Frederik. Med afsæt i det højaktuelle og ganske uventede tronskifte ser jeg tilbage på de ganske få tilfælde af abdikationer i Danmarks historie, der alle ligger mellem 500 og 900 år tilbage i tiden! For i Danmark er der bestemt ikke tradition for, at vores monark trækker sig i utide. Sidst det skete var i 1523, da Christian den 2., blev tvunget til at abdicere efter hans medansvar for Det Stockholmske Blodbad, der førte til Kalmarunionens sammenbrud. Vi skal tilbage til 1146 for at finde en monark, kong Erik Lam, der frivilligt trak sig fra tronen. Derudover er det kun sket tre gange, at kongen har abdiceret mere eller mindre frivilligt. Jeg har gravet lidt i de gamle historier, ligesom jeg har skelet til Europas øvrige monarkier, hvor der er en helt anden tradition for at monarken abdicerer. Samtidig vover jeg at se ud i fremtiden. For eftersom vi bliver ældre og ældre - også de kongelige - så er dronning Margrethe næppe den sidste monark i Danmark, der vælger at gå af frivilligt.