15
Sep

Koncert med Ensemble Barocca og gæst Steffen Bruun, Bas

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Vor Frue Kirke, Frue Kirkestræde 10, 5000 Odense C
Beskrivelse
ENSEMBLE BAROCCA MED GÆST STEFFEN BRUUN, BAS Tirsdag den 15. september kl. 19.00. Pris: Voksne 75kr., stud. 50kr., børn u.12 år gratis "Lys og skygge" Ensemble Barocca er gennem årerne blevet Odense Barokfestivals stamensemble. Ved aftenens koncert inviterer ensemblet bassen, Steffen Bruun med på scenen, og skal vi nyde Steffen Bruun og Christine Nonbo Andersen i skønneste samklang med Emily Fowlers barokviolin. Under overskriften ”Lys og skygge” spiller ensemblet på alle de store følelser – lige fra ulykkelig kærlighed til guddommelige naturbeskrivelser i et spændende program med værker af bl.a. G.F. Händel, J.S. Bach, B. Strozzi og Leclair. Lys og skyggeteknikker blev brugt som et centralt virkemiddel for barokkens kunstnere i både arkitektur, maleri og musik for at skabe dramatiske effekter og fremkalde bestemte følelser. Billetter til ”Ensemble Barocca” sælges i døren eller ved henvendelse til Odense Barokfestival