26
Aug
Sommeruniversitet - Tid og ånd frem for tidsånd
Tidspunkt
kl. 12:30Adresse
Vor Frue Kirke,
Frue kirkeplads 3,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
Tid og ånd frem for tidsånd – med Søren Kierkegaard og Hannah Arendt Forelæsning med Peter Aaboe Sørensen, adjunkt i idéhistorie, Aarhus Universitet Når man sædvanligvis taler om tidsånd, er det et forsøg på at komme på omgangshøjde med tiden, at være i pagt med tiden eller at være et balanceret udtryk for tiden. Søren Kierkegaard og Hannah Arendt er begge klar over, at de lever i tiden, men de går ikke op i den som tidsånd. De interesserer sig langt mere for forholdet mellem tid og ånd, fordi der i dette kan finde en tænkning sted, der er båret af ånd, og som derfor rummer en vidde, der overskrider det snævert tidsbundne i sin forståelse af livets omfattende betydningsfuldhed. Bliv klogere på, hvad det vil sige at tænke i tid og med ånd fremfor i overensstemmelse med tidsånden. Forelæsningen er udsolgt - skriv dig på venteliste her Venteliste til Tid og ånd frem for tidsånd 26. august kl 12.30