07
Okt
Aarhus Symfoniske Orgelfestival 2026 - Marcus André Berg
Tidspunkt
kl. 17:00Adresse
Vor Frue Kirke,
Frue kirkeplads 3,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
Aarhus Symfoniske Orgelfestival 2026 Marcus André Berg fra Sverige er organist og koncertmusiker med en alsidig profil inden for både solospil og kirkemusik. Han er uddannet i Sverige og har markeret sig med en omfattende koncertvirksomhed i Norden, hvor han optræder både som solist og akkompagnatør. Berg er kendt for sit stilistiske overblik og sit levende musikalske udtryk og arbejder med et bredt repertoire fra barok til nyere musik. Ved denne koncert tager Marcus André Berg publikum med på en sand rejse gennem orglets verden. Han siger selv om programmet: ”Det hele starter med en jublende amerikansk fanfare, før turen går til en mystisk polsk orgelsymfoni, som tager hele orgelets dynamiske spektrum i brug. Så går vi videre til en improvisation, som viser endnu flere af orglets klangfarver; måske hører vi en kendt melodi? Som afslutning får vi en spændingsfyldt italiensk orgelsonate med smukke melodier og gribende harmonier. Og måske får vi også et norsk ekstranummer?” Program Horatio Parker (1863-1919): Festival Prelude (op. 67, nr. 1) Feliks Nowowiejski (1877-1946): Symfoni nr. 8 Improvisation Marco Enrico Bossi (1861-1925): Orgelsonate nr. 2 (op. 71) I. Allegro giusto II. Poco andante, quasi adagio III. Grave – Allegro Praktiske oplysninger Billetpris: 50 kr. Billetter købes ved indgangen, der åbner en halv time før koncerten.