04
Sep

Drop in-vielse i Aarhus Domkirke

Tidspunkt
kl. 16:00
Præst
Domprovstiets præster
Sted
Aarhus Domkirke
Beskrivelse
Drop in-bryllup er et samarbejde mellem kirkerne i Aarhus Domprovsti: Christianskirken | Langenæskirken | Skt. Johannes Kirke | Skt. Lukas Kirke | Sankt Markus Kirke | Sct. Pauls Kirke | Vor Frue Kirke | Aarhus Domkirke.  Denne gang er det Aarhus Domkirke, der åbner kirkedøren til en festlig eftermiddag med drop in-bryllup og inviterer alle, der har lyst til at blive gift, til bryllupsfest.  Sådan fungerer det  Forberedelser Betingelserne for at blive gift denne dag er følgende: 1) mindst én af jer skal være medlem af folkekirken 2) I skal medbringe gyldig prøvelsesattest (kun gyldig i 4 måneder). Denne bestilles på borger.dk,  Husk at notere "Drop in-bryllup i Aarhus Domkirke" i bemærkningsfeltet. Når ægteskabserklæringen er godkendt, får I godkendelsen tilsendt i jeres e-boks i form af en prøvelsesattest. Prøvelsesattesten er dokumentationen for, at I opfylder betingelserne i ægteskabsloven.  På selve dagen  Når I ankommer til kirken står præster, kirkens personale og frivillige klar til at sørge for alt det praktiske. Hvis I kommer uden følge, stiller kirken vidner til rådighed til jeres vielse. Alle par er velkomne! Der gælder ingen tilknytningskrav denne dag.