26
Nov

Fredslyset - andagt

Tidspunkt
kl. 17:00
Præst
Carsten Vad Assenholt
Adresse
Vor Frue Kirke, Frue kirkeplads 3, 8000 Aarhus C
Beskrivelse
Andagt i Vor Frue Kirke til markering af Fredslysets ankomst Man er velkommen til at medbringe et lys / en lygte og tænde det ved Fredslyset. Hvad er Fredslyset? I fødselskirken i Betlehem brænder den evige flamme, og i 1986 bragte to østrigske journalister flammen videre ud i et opdelt Europa i håb om at få adgang til nødlidende mennesker med mad i medicin i det daværende Østeuropa.  Fredslyset blev hurtigt kendt og udbredt i europæiske kirker i forbindelse med gudstjenester og lysmesser. Det ankom første gang til Danmark i 1996.  I Danmark I Danmark har Sct. Georgs Gilderne valgt at modtage og videregive Fredslyset uden nogen form for politisk, religiøs eller anden bagtanke, men en gave hvor budskabet er: Fred på jorden Et lys for fællesskab Et lys for forståelse Et lys for fred og venskab Et lys for tolerance Et lys for nødlidende og ensomme Et lys for aktivt arbejde En gave som skal lyse op i adventstiden En gave til dig så du kan tænde et lys til glæde for andre I Aarhus I Aarhus bringes Fredslysets flamme til Katolsk Vor Frue Kirke i Ryesgade om formiddagen den sidste onsdag før første søndag i advent. Herefter bringes lyset til Aarhus Rådhus, hvor byens råd tager imod og tænder Fredslyset i rådhusets lampe. Herefter bæres lyset videre til Vor Frue Kirke, hvor ankomsten kl. 17 markeres ved en stemningsfuld andagt i Kryptkirken, der er Aarhus’ ældste rum. Her kan deltagende selv medbringe et lys og tænde det ved Fredslyset.  Fredslyset bliver stående i Vor Frue Kirke frem til helligtrekonger.