27
Aug
Sommeruniversitetet
Tidspunkt
kl. 12:30Adresse
Vor Frue Kirke,
Frue kirkeplads 3,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
Sommerfolkeuniversitetet Folkeuniversitet byder på tre dage med seks foredrag, hvor forskere og eksperter dykker ned i spændende, eksistentielle emner inden for filosofi og litteratur. 25. - 27. august 2025, alle dage kl. 09.30-11.30 samt 12.30-14.30. Onsdag d. 27. august kl. 12.30: "Litteratur og eksistens - om Houellebecq og åndløshed" v/ Anders Ehlers Dam, professor, Institut für Dänisch, Europa-Universität Flensburg Det er en forfatters opgave at sætte fingeren på samfundets sår og trykke hårdt, har den franske skandaleforfatter Michel Houellebecq udtalt. Med denne opfattelse af litteraturen placerer han sig i en linje af kulturkritisk, sociologisk romankunst. I denne forelæsning går vi på opdagelse i Houellebecqs litterære univers og undersøger hans skarpe kritik af samtiden, der i hans øjne befinder sig i nedgang. Hvad er det mere præcist, han kritiserer? Stiller han alternativer op? Og hvordan bruger han litteraturen til at presse på såret? Spørgsmålet om religionens betydning for det moderne menneske er særligt vigtigt for Houellebecq, og det vil derfor stå centralt i forelæsningen. 'Litteratur og eksistens' er et nyt, genkommende forelæsningskoncept, hvor vi med litteraturen som spejl, et forfatterskab ad gangen, dykker ned i menneskets største eksistentielle spørgsmål – på jagt efter indsigt og forståelse. Arrangør: Folkeuniversitetet Aarhus Pris: Kr. 200 / studerende kr. 100 Tilmelding til foredraget "Litteratur og eksistens - om Houellebecq og åndløshed" d. 27.08.2025 kl. 12.30: KLIK HER!