26
Aug
Sommeruniversitetet
Tidspunkt
kl. 12:30Adresse
Vor Frue Kirke,
Frue kirkeplads 3,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
Sommerfolkeuniversitetet Folkeuniversitet byder på tre dage med seks foredrag, hvor forskere og eksperter dykker ned i spændende, eksistentielle emner inden for filosofi og litteratur. 25. - 27. august 2025, alle dage kl. 09.30-11.30 samt 12.30-14.30. Tirsdag d. 26. august kl. 12.30: "Litteratur og eksistens - om Shakespeare og jalousi" v/ Morten Dyssel, lektor i tysk litteratur, formand for Det Danske Thomas Mann Selskab Om den engelske digter og dramatiker William Shakespeare er det blevet hævdet, at han med sine skelsættende skuespil opfandt det menneskelige. Under alle omstændigheder er det næppe for meget sagt, at Shakespeare er en af de første forfattere i verdenslitteraturen, der giver en psykologisk dybdeborende fremstilling af det moderne menneske, udspændt som det er mellem et virvar af modsatrettede magter og kræfter, som truer med at rive det fra hinanden: himmel og helvede, godt og ondt, fornuft og følelse, had og kærlighed. Intet menneskeligt, heller ikke det allermest umenneskelige, er fremmed for Shakespeare, der er uovertruffen som dramatisk skildrer af menneskenaturens stærkeste sindsbevægelser. Der vil i denne forelæsning blive sat lys på jalousiens monstrøse væsen i 'Othello' og 'Vintereventyret'. 'Litteratur og eksistens' er et nyt, genkommende forelæsningskoncept, hvor vi med litteraturen som spejl, et forfatterskab ad gangen, dykker ned i menneskets største eksistentielle spørgsmål – på jagt efter indsigt og forståelse. Arrangør: Folkeuniversitetet Aarhus Pris: Kr. 200 / studerende kr. 100 Tilmelding til foredraget "Litteratur og eksistens - om Shakespeare og jalousi" d. 26.08.2025 kl. 12.30: KLIK HER!