26
Aug

Sommerfolkeuniversitetet

Tidspunkt
kl. 09:30
Adresse
Vor Frue Kirke, Frue kirkeplads 3, 8000 Aarhus C
Beskrivelse
Sommerfolkeuniversitetet Folkeuniversitet byder på tre dage med seks foredrag, hvor forskere og eksperter dykker ned i spændende, eksistentielle emner inden for filosofi og litteratur. 25. - 27. august 2025, alle dage kl. 09.30-11.30 samt 12.30-14.30. Tirsdag d. 26. august kl. 9.30: "Filosofi og fællessang - det meningsfulde liv" v/ Cecilie Eriksen, ph.d., ekstern lektor i filosofi og idéhistorie, og David Mondrup, højskolelærer og musiker ”Vi føler, at selv om alle mulige videnskabelige spørgsmål er besvarede, er vores livsproblemer slet ikke berørt.” Ordene stammer fra den ofte fortvivlede filosof Ludwig Wittgenstein. Men hvis vores livsproblemer ikke finder svar gennem videnskaben, hvad handler de så om? Wittgensteins svar er, at de handler om livets mening. Spørgsmålet er nu, hvordan vi får løst problemer med livets mening, hvis naturvidenskaben ikke er til nogen hjælp. I selskab med den danske sangskat, tænkere fra moralfilosofien og bogen 'Det meningsfulde liv' leder vi efter svar. 'Filosofi & Fællessang' er en formiddag, hvor intellekt, følelser og fællesskab bliver næret gennem sang og forelæsning om ét samlet emne. Formiddagen falder i to dele, hvor de første 45 min. består af forelæsning og tre fællessange. De sidste 45 min. er ’vælg en sang’, hvor deltagerne selv foreslår sange fra højskolesangbogen. Fællessangene ledes og akkompagneres på klaver af David Mondrup, musiker og højskolelærer. Forelæsningen står filosof og forfatter Cecilie Eriksen for. Kom og syng i vilden sky eller med et sagte pip – alle er velkomne! Arrangør: Folkeuniversitetet Aarhus Pris: Kr. 200 / studerende kr. 100 Tilmelding til foredraget "Filosofi og fællessang - det meningsfulde liv" d. 26.08.2025 kl. 9.30: KLIK HER!