26
Maj

På Herrens Mark - introduktion til eksistensfilosofi

Tidspunkt
kl. 12:00
Adresse
Vor Frue Kirke, Frue kirkeplads 3, 8000 Aarhus C
Beskrivelse
På herrens mark - introduktion til eksistensfilosofi Fem mandage kl. 12-13.45 med Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus Universitet Som mennesker lever vi ikke bare vores liv umiddelbart og uproblematisk. For at leve livet må vi også føre det. Problemet er, at vi ikke ved, hvordan vi skal bære os ad. Der følger ingen manual med et menneskeliv. Mennesket er “på herrens mark”. Eksistensfilosofien tager livtag med lige præcis det problem: Hvad indebærer det at være kastet ind i eksistensen? Vær med, når Kasper Lysemose åbner døren til eksistensfilosofiens verden og tager deltagerne med på en ekspedition ud på herrens mark, hvor vi møder en af hovedstrømningerne i moderne filosofihistorie. Vores udgangspunkt er Heidegger, men vi ledsages af andre undervejs, f.eks. Kierkegaard, Nietzsche og Kafka.  Vi griber sagen tematisk an og undersøger nogle af de grundfænomener, der møder os her på herrens mark: Angst, samvittighed, fællesskab, glæde og generøsitet. Program: Mandag 28/4/25:  Angst Mandag 5/5/25:  Samvittighed Mandag 12/5/25:  Fællesskab Mandag 19/5/25: Glæde Mandag 26/5/25: Generøsitet Praktiske oplysninger Pris for hele forelæsningsrækken: 750 kr. / studerende 375 kr. Tilmelding kan ske på dette link: Tilmelding til forelæsningsrækken På herrens mark Arrangør: Folkeuniversitetet Aarhus