Europæiske linjer - Århundredets Festival 2025

kl. 10:00

Skt. Markus Kirke

Århundredets Festival 2025 har temaet EUROPA Sankt Markus Kirke og Vor Frue Kirke inviterer som en del af festivalen til arrangementet: EUROPÆISKE LINJER Kom til fire foredrag om det europæiske, når emnet belyses samfundshistorisk, kirkehistorisk og litteraturhistorisk. Du vil på dagen kunne høre professor Jørgen Møller tale om kriser og vendepunkter i Europas historie. Studielektor Rasmus H.C. Dreyer taler om den demokratiske reformation. Postdoc. Rasmus Vangshardt taler om litteraturens europæiske bundgarnspæle. Forhenværende minister Bertel Haarder taler om kultur og ånd, kamp og kærlighed. Det foregår i Skt. Markus Kirkes sognegård, Skt. Markus Kirkeplads 1. Arrangementet er inkl. frokost, kaffe og  kage. Entré: 200 kr. / 100 kr. for studerende Tilmeld dig Europæiske linjer d. 8. marts her ___________________________________________________ Dagens program Kl. 10 Jørgen Møller Kl. 11.15 Rasmus Dreyer Kl. 12.30 Frokost Kl. 13 Rasmus Vangshardt Kl. 14.30 Bertel Haarder   Kl. 10.00: Europa: Kriser og vendepunkter fra fortid til nutid v. Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Historien om Europa er spækket med store kriser, der nogle gange kulminerede i egentlige sammenbrud, fra bronzealderkollapset i Middelhavsverdenen omkring 1200 f.v.t. til Romerrigets fald, byldepesten i 500- og 1300-tallet, konflikten mellem kirke og stat i højmiddelalderen, 1500- og 1600-tallets religionskrige og det 20. århundredes to verdenskrige. Det moderne Europa er skabt via disse og flere andre store vendepunkter, der i bagklogskabens lys ofte bar kimen til fremskridt.   Kl. 11.15: Den demokratiske reformation – om den danske kirkes ukendte rødder i reformationstidens humanisme og urbanisering v. Rasmus H.C. Dreyer, studielektor for pastoralseminariet i Århus, ph.d. i kirkehistorie I skolen har de fleste lært, at den danske reformation var i 1536. Og det var noget med Luther og konger. Men det hele var i gang meget før, og det havde i langt højere grad noget med ændrede samfundsforhold at gøre, end hvem der var konge. Byerne voksede, borgerskabet blev en ny og afgørende gruppe i samfundet. De ønskede magt over eget liv og i samme moment også deres frelse. Ser vi ud i Europa spredtes Luthers reformationsteologi ad handelsveje til byerne, hvor det i mødet med tidens humanisme og demokratiske styreformer blev noget andet, end hvad Luther forestillede sig. Ikke mindst i Schweiz blev reformationen en demokratisk sag – og da ideerne kom til Danmark, var reformationen ikke bare længere én bestemt ting: den var mangeartet teologisk og politisk. Selv nutidens danske folkekirkekristendom er stadig spændt ud mellem nogle af den tids positioner.   Rasmus H.C. Dreyer er studielektor for pastoralseminariet i Århus, ph.d. i kirkehistorie og har igennem årene været præst, forsker og underviser på Diakonissestiftelsen og Københavns Universitet. Han er formand for Selskabet for Danmarks Kirkehistorie og har udgivet en række artikler og bøger, deriblandt bogen ”Hans Tausen mellem Luther og Zwingli. Studier i Hans Tausens teologi og den tidlige danske reformation” (2020).   Kl. 13.00: Litteraturens europæiske bundgarnspæle  v. Rasmus Vangshardt, postdoc ved Oxford Universitet I den europæiske litteratur finder man en række tankefigurer, som vores forfattere på tværs af hovedsprogene tilsyneladende aldrig slipper: Man kunne nævne ideer om sandheden som lys eller kraft; verden som et teater; skæbnen som en sejlads; naturen som en bog; og livet som en drøm. Disse metaforer er mere eller mindre permanente i den europæiske kanon, som minimum fra Vergil til Goethe. En vis fortrolighed med disse tankefigurer kunne være et bud på, hvad en fremtidig dannelse bør indeholde. Foredraget undersøger en række klassiske og moderne eksempler på de europæiske mestres forskelligartede anvendelser af disse billedsprog. Det sker med den tese, at den store litteraturs fælles optagelse af visse tankemønstre og sindbilleder er en måde, hvorpå vi kan tale om et europæisk ophav og en fælles europæisk kultur hinsides politik og teknik. Højskolemanden Jørgen Bukdahl brugte sit forfatterskab til at studere det, han kaldte “åndens bundgarnspæle,” som sætter både det danske og det europæiske sind. Foredraget forsøger at fortsætte dette arbejde ved at studere ét sæt pæle i form af disse metaforer, som man kunne kalde vores “europæiske topoi.”   Kl. 14.30: Kultur og ånd, kamp og kærlighed v. Bertel Haarder, fhv. minister, MF og MEP mm.  Bertel Haarder fortæller om sit liv som grundtvigianer, højskolemand og politiker.