10
Apr

Jazzkoncert med Thomas Sejthen Trio og Kosmos Trio

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Vor Frue Kirke, Frue kirkeplads 3, 8000 Aarhus C
Beskrivelse
Dobbelt trio koncert – Thomas Sejthen Trio & Kosmos Trio Thomas Sejthen Trio består af Thomas Sejthen, kontrabas, Mads Ole Erhardsen Rode, saxofon og basklarinet samt Jesper Bo Knudsen, trommer Alle kompositionerne er af Thomas Sejthen, og publikum kan forvente at komme ind i et intimt og intenst univers af spilleglæde.Trioen spiller ballader, hvor ro og melankolske klangflader smelter sammen, men der spilles også numre med energisk, ungdommelig energi med nærvær og nerve i respekt for historiens store mestre. Kosmos Trio består af Frede Holger, klaver, Harald Hagelskjær, kontrabas samt Gustav Hagelskjær, trommer. Trioen spiller original, moderne jazz i et minimalistisk og nordisk klingende lydunivers. Deres improvisationer søger det umiddelbare, det spinkle og dét, der taler mest direkte til dem selv og til lytteren – trioen taler et simpelt og forståeligt sprog, selvom kompositionerne ofte er opbygget omkring komplekse ideer.  Kosmos Trio udgav i oktober 2022 deres debutalbum ”Brev til en ven” gennem April Records, som har fået god omtale blandt både nationale og internationale jazzmagasiner. Praktisk information Billetpris: 150 kr. / 120 kr. for medlemmer af jazzselskabet / 60 kr. for studerende u. 26 år Billetter kan købes i forsalg her: Billet til dobbelkoncert 10. april kl. 19.30.