21
Sep

Børnekoncert

Tidspunkt
kl. 11:00
Adresse
Vordingborg Kirke, Kirketorvet 14A, 4760 Vordingborg
Beskrivelse
Velkommen til ’Dyrenes karneval’ - en hyggelig fælles kulturel oplevelse for børn og voksne. Vi skal lytte til sjov musik, der fortæller om forskellige dyr. Musikken blev skrevet af franskmanden Saint-Saëns. Det er i dag hans mest kendte og elskede værk og opføres stadig verden over. Vi møder den tunge elefant, der danser vals, kænguruer, der hopper afsted, den smukke svane og den langsomme skildpadde, et væld af fuglestemmer og vi dykker også ned til fiskene i akvariet. Musikken præsenteres og spilles af den meget efterspurgte orgelduo ’Danser med Orglet’ alias Vibeke Astner fra Aarhus og Anne Kirstine Mathiesen, Køge. Duoen har gennem mange år optrådt for børn og voksne og fået fine anmeldelser i hele Norden. Her er tale om klassisk musik i lyttevenlig udgave – et godt sted at starte for den, der aldrig har været til orgelkoncert før og en spændende og fornyende udgave for den erfarne koncertgænger. Musikken, dyrene og instrumenternes dronning – orglet – præsenteres ved koncerten, der varer 30 minutter. Dørene åbnes kl. 10.30, og der er som altid gratis entré!