Velkomstfolder

I VOERLADEGÅRD er vi så heldige at være velsignet med en fantastisk smuk kirke, som er placeret midt i byen til glæde og gavn for rigtig mange mennesker. Kirken er en tæt samarbejdspartner med skolen, børnehaven, dagplejerne, vuggestuen Kastanjegården og institutionen Solsikken. Vi gør os umage med at bringe relevante koncerter, foredrag og arrangementer til sognet, ligesom vi er opsatte på at udvikle gudstjenesternes form og indhold, så de fremstår relevante og meningsfulde for menigheden. Kom med indenfor og oplev mere end bare den almindelige højmesse.